lydbog

  • warning: Creating default object from empty value in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/modules/taxonomy/taxonomy.module on line 1388.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.

Digitale lydbøger er fremtiden

Efter nogen tøven er vi nu ude med “Viljen til magten” som lydbog på CD og som mp3, selv om bogen har været tilgængelig som download både fra vores DiGibutik og fra Bibliotekernes NetLydBog. Det skyldes ganske enkelt, at omkostningerne ved at sælge et sæt på 8 CD-er til 10 timer er så høj, at vi nærmest sætter penge til på herlighederne. Vi synes dog, at bibliotekerne og andre skal have chancen for at inkludere romanen i deres samlinger. Dette mere end understreger, at de digitale medier er i færd med at slå de analoge ned, for min kalkule gælder jo også for store forlag, hvis omkostninger er lige så høje (eller højere).

Nu på LYTenBOG.dk

Så er romanen Holger ude på det strålende lydbogssite LYTenBOG.dk, så hvermand og -kvinde kan downloade de 12:35 timers spænding. Det glæder os at indlede det nye samarbejde, der er formidlet teknisk via DiGiDi. Fordelen ved DiGiDi er, at det er en form for selv-publisering via et non-profit system. Nugurt ser frem til mere godt samarbejde.

Lydbog med Holger vidt omkring

“Audiotekets – lydbogen.com – versioner af Holger breder sig gennem den danske biblioteksverden (hvor papirudgaven nu er på 89 bibliotekssystemer). På nuværende tidspunkt har 32 biblioteker versioner på som mp3 på CD og 13 i musik-CD udgaven.

Podcast strategi bag publisering af romanen Holger

Karin Høgh, PodJournalenKarin Høgh, PodJournalenDen internationale podcastguru, danskeren Karin Høgh, bringer i sin PodJournalen en solidt interview med undertegnede om brugen af podcast som en del af strategien bag vores økonomiske model for at kunne selvudgive en roman.

Kort fortalt var meningen med at indtale romanen og frigive den som podcast en del af processen med at synliggøre bogen via internet på egne websider og f.eks. i iTunes. Et håb var også at kunne udgive romanen som lydbog, hvilket nu er sket i samarbejde med Audioteket og DiGiDi.

Karin Høgh er her til lands den førende danske ekspert, der via sin Podblog, konsulentvirksomhed og softwareudvikling, udbreder brugen af podcast. Hun er også initiativtager til Podcasterprisen.

Så er vi ude på lydbogen.com

Romanen Holger, der varer 14 timer og 35 minutter, er nu ude på det velansete Lydbogen.com. Samme lydbogsforlag leverer også produkter til bibliotekerne (ja, de første er købt) via Audioteket. Bibliotekerne benytter lidt andre formater. Hvis du vil vide, hvilke biblioteket har lydudgaven, så brug Bibliotek.dk. Dette opslag skulle give listen over dem.

Holger på lyd er indtalt af forfatteren, hvilket virkelig mange læsere værdsætter. Dan Larsen (moi) har tidligere oplæst en del af den slags og har arbejdet både som professionel stemme og radio- og TVreorter ved DR siden 1974 – som free lancer det meste af tiden.

Holger som lydbog

Forlaget Nugurt medier præsenterede for første gang sine lydbogsversioner af Holger ved Krimimessen i Horsens den 5-6 april. Der er produceret versioner i formaterne CD og mp3. Hele herligheden varer 14 timer og 30 minutter. Det er råmaterialerne til den streamende online version, der nu finder anvendelse. Interessen var så stor, at et stort lydbogsforlag tog initiativ til at forhandle en udgivelse af Holger. Herom senere.

Amazon satser på lydbøger

Amazon har købt Audible, som har 80.000 titler (lydbøger) i sin stald. Det passer pænt sammen med online boghandelens udvalg af over 3 millioner musikfiler.

Lydbog.dk vil sælge ... lydbøger

Så er der et nyt tiltag i gang (den 1. december) med lydbøger. Det hedder Lydbog.dk og skulle i henhold til deres startside omfatte over 200 titler fra bl.a Gyldendal, Lindhardt og Ringhof (Aschehoug) og Modtryk til download og mere end 100 lydbogstitler som CD. Som Joachim Oschlag ganske rigigt påpeger i sin blog, så er valget af logo ikke særligt kvikt. Det ligner RSS for meget. Det har de lidt til fælles med bibliotekernes netmusik. Der er stregerne bare orange og baggrunden hvid. Men vi forstår budskabet – lydbølger der sendes ud … Så vidt en søgning på Google afslører, så forventes firmaet, der er ledet af Kim Reinhardt, også at producere lydbøger samt publicere netbøger.

publisher