Kindle

  • warning: Creating default object from empty value in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/modules/taxonomy/taxonomy.module on line 1388.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.

Bogens digitale fremtid

Det digitale bogformat kommer, men ingen kan endnu sige, hvor hurtigt, hvor meget og til hvilken pris. Men det kommer. Big time. Der var en herlig informativ debat om bøgers digitale fremtid på DR’s årlige konference New Media Days 17+18 november. Spørgsmålet var, hvordan e-bogs læsere som Kindle vil påvirke det danske bogmarked, forfatternes forhold, forlagenes businessmodel og webbutikker for bøger. Diskussionen om digitale bøger mellem Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, Jørgen Balle Olesen, adm direktør Saxo.com og Jakob Larsen, supply chain manager Lindhardt & Ringhof (Egmont) blev vidende styret af webeksperten Tim Frank Andersen, adm. direktør Brandzation.

Kindle tæver Reader

Amazons Ebog læser Kindle ser ud til at være et hit, hvilket nærmest betyder dødsstødet for Sonys Reader, som den ser ud i dag. Techcrunch.com mener at vide, at salget er tæt på en kvart million. I elektronikbranchen er det meget fine tal. Men det er kritisk nyt for forlagene.

Til den læser, der ikke ved, hvad en Kindle er for en størrelse, så er det en lille fiks ebog læser, der er forbundet til et 3G telefonnetværk. Det betyder, at folk kan downloade bøger fra Amazon når som helst … og ikke mindst kan de også downloade andet læsemateriale som tidsskrifter og aviser. Download sker automatisk, hvis man abonnerer.

Kindle og det (sunde) amerikanske bogmarked

I USA diskuterer man også, om bogmarkedet er svækket og på vej i graven. Senest blev det udtalt af Apple’s Steve Jobs den anden dag, hvor han nedgjorde bogmarkedet med ord om, at over 40 procent af befolkningen kun læser en bog eller færre om året. Diskussionen drejede sig om Amazon’s succesfulde Kindle elektroniske boglæser, som der er lange ventelister til.

publisher