Holger

  • warning: Creating default object from empty value in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/modules/taxonomy/taxonomy.module on line 1388.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.

Nugurt på Krimimessen

Nugurt er naturligvis til stede med Holger forlagsstand på den årlige Krimimesse i Horsens (tidl.) Statsfængsel. Det er en massiv event med masser af forfattere, forlag og boghandlere. Arrangementet, der normnalt trækker ca. 2.000 deltagere, er arrangeret af Horsens Bibliotek og sponsoreret af boghandlerkæden Bog & Idé. Kom og besøg os. Holger sælges med rabat på standen for kun 250 inkl. moms. Det er vores måde at støtte det gode initiativ for genren.

Grassatløbende fiktion?

Anton KochAnton Koch“Læseren er på gyngende grund (med Holger) – hvad er tæt på virkeligheden, hvad er grassatløbende fiktion? Tingene er sat på spidsen, provokationerne er mange. Og det hele ledsages af gode vitser, flabet frejdighed og træffende nye gloser”, skriver spændingslitteraturens nestor Anton Koch i en anbefaling af romanen.

Læs mere på romanens hjemmeside www.h-o-l-g-e-r.dk, hvor der er citater og links.

Online roman forsøgt hacket

Jeg går ud fra, at det er en ære at blive (forsøgt) hacket af ivrige brugere – i hvert fald er det sket nu 13 gange for romanen Holger, som findes på h-o-l-g-e-r.dk. Det sidste forsøg kom ved midnatstide til den 31. december. Sagen er, at vi lægger indtalte tekster ud ved midnatstid hver aften, og det er disse mp3 lydfiler, som folk er ivrige for at skaffe de sidste af.

Nugurt er ved at publicere hele Holger romanen midt i et spændende forsøg, som gerne skal vise, at publikum meget gerne vil have en seriøs forsmag på fiktion. Om de så køber bogen i boghandlen bagefter, vil tiden vise. Da lydfilerne er meget populære kunne det betyde, at podcasting er slået an. Om de så køber lydbogen bagefter, vil tiden også vise. Vi tror det. Derfor har vi besluttet os for rettighedssystemet Creative Commons, der i dette tilfælde giver folk ret til at give filerne videre til andre, så længe det ikke sker kommercielt.

Holger nu i boghandlen

Spændingsroman “Holger” er den 6. december (i dag) til salg i alle velassorterede boglader landet over – plus selvfølgelig online butikker. En del nysgerrige vil gerne have en forsmag på historien om kapitalfondes forsøg på at købe Danmark og den folkelige bevægelse, der opstår som modstander. Forsmagen får man på romanens webmedie H-o-l-g-e-r.dk, hvor man også kan få historien læst højt af forfatteren. Holger podcastes via sitet og iTunes.

Priskrig på Holger

Her få dage før den officielle udgivelse af romanen Holger, har et par e-boghandler besluttet at sætte prisen ned som introduktion. Bogpriser.dk følger udviklingen 36 steder, og via dette link kan man finde den bedste pris på spændingsromanen om kampen mellem kapitalfondene og kronprinsens modstandsbevægelse. Prisforskellen inkl. forsendelse mellem dyreste og billigste er lige nu næsten 100 kroner.

Romanen Holger har eget webmedie

Nugurts første spændingsroman med titlen Holger har fået sit eget website med adressen www.h-o-l-g-e-r.dk. Her offentliggør vi hele romanen som en julekalender over 100 dage. Hver eneste af de 208 scener er indtalt af forfatteren, Dan Larsen, så folk kan lytte til den spændende, royale historie med en dramatisk magtkamp om kontrollen med Danmark. Romanen bliver også podcastet i sin helhed sideløbende med at websiderne dagligt opdateres.

Ny spændende roman

Jeg vil ikke være konge af et datterselskab. Jeg vil være konge af et frit land!

En amerikansk kapitalfond beslutter at købe Danmark. Statskuppet skal forandre landet til en nation drevet som et firma. Perspektiverne ved at have Danmark repræsenteret direkte i EU’s Ministerråd og FN’s Sikkerhedsråd af grådige, profitfikserede finansfolk er svimlende. En meget usædvanlig gruppe danskere får nys om kupplanen og starter en social modstands-bevægelse ved hjælp af internet og mobil-telefoner. Danmark hvirvles ind i et politisk-økonomisk intrigespil mellem spindoktorer og politiske opportunister. Styrkeprøven mellem milliardæren fra Wall Street og den danske folkeopstand udkæmpes i landets gader, medier, internet, Det Hvide Hus, Folketinget og kongehuset.

Statsminister Jørgen Carlsen gyste ved tanken om at skulle underskrive den populære kronprinsesses dødsdom for at komme af med Holger og vinde valget.

publisher