Forfatterforeningen
Gratis og i berømt selskab
Skrevet af Dan Larsen, Man, 2009-10-19 16:21
Forfatterforeningen medlemsblad nr. 6 bringer en fire sider lang artikel med titlen “Kan man tjene penge på gratis bøger?”, hvor Cory Doctorow og undertegnede bliver omtalt som pionerer på dette område.
Underrubrikken lyder som sådan: “Mens alle famler for at finde ny økonomiske modeller for at tjene penge på kunst i den digitale fremtid, eksperimenterer et par enkelte pionerer med at lægge deres bøger ud gratis på internettet.” Doctorow er nok en af de første med det her. Han startede i 2003. Jeg kom fire år senere (2007) med romanen Holger.
Uden sammenligning i øvrigt er erfaringerne nok nogenlunde ens bortset fra, at det engelske sprog giver helt andre muligheder end dansk. Ved denne slags eksperimenter tæller markedets størrelse virkelig meget. Men for os begge (og andre på samme galaj) gælder det om, at forfatterens største fjende er at være ukendt. Det virker at bruge Creative Commons, skulle jeg hilse at sige.

