epub
Bogens digitale fremtid
Skrevet af Dan Larsen, Ons, 2009-11-18 23:12
Det digitale bogformat kommer, men ingen kan endnu sige, hvor hurtigt, hvor meget og til hvilken pris. Men det kommer. Big time. Der var en herlig informativ debat om bøgers digitale fremtid på DR’s årlige konference New Media Days 17+18 november. Spørgsmålet var, hvordan e-bogs læsere som Kindle vil påvirke det danske bogmarked, forfatternes forhold, forlagenes businessmodel og webbutikker for bøger. Diskussionen om digitale bøger mellem Dansk Forfatterforenings formand, Lotte Garbers, Jørgen Balle Olesen, adm direktør Saxo.com og Jakob Larsen, supply chain manager Lindhardt & Ringhof (Egmont) blev vidende styret af webeksperten Tim Frank Andersen, adm. direktør Brandzation.

