biblioteker

  • warning: Creating default object from empty value in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/modules/taxonomy/taxonomy.module on line 1388.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.

Digitale lydbøger er fremtiden

Efter nogen tøven er vi nu ude med “Viljen til magten” som lydbog på CD og som mp3, selv om bogen har været tilgængelig som download både fra vores DiGibutik og fra Bibliotekernes NetLydBog. Det skyldes ganske enkelt, at omkostningerne ved at sælge et sæt på 8 CD-er til 10 timer er så høj, at vi nærmest sætter penge til på herlighederne. Vi synes dog, at bibliotekerne og andre skal have chancen for at inkludere romanen i deres samlinger. Dette mere end understreger, at de digitale medier er i færd med at slå de analoge ned, for min kalkule gælder jo også for store forlag, hvis omkostninger er lige så høje (eller højere).

Google bogsøgning for dommer

Det amerikanske justitsministerium har indledt en undersøgelse af den aftale, som Google har lavet med rettighedshavere i forbindelse med indscanning af tusinder af bøger fra biblioteker. Ministeriet vil vurdere, om aftalen er i strid med monopollovgivningen. Deadline for at præsentere deres pointer (altså ministeriets) er den 7. oktober, skriver New York Times.

Interessen vokser for romanen

Jeg tror, vi kan se en trend i danske biblioteker. Der er hver uge nye, som slutter op om romanen Holger. Det er en fornoejelse at se, at folk paa nogle biblioteker (i de 84 kommuner) staar i koe for at laane den. Gad vide, hvorfor der er saa stor forskel? Maaske skyldes det, at nogle stiller den frem til beskuelse?

Endnu flere biblioteker er med

Antallet af danske biblioteker, som har Holger til låns er nu steget til 61 med betydeligt over 200 eksemplarer. I mange kommuner er der ventelister. Så brug ovenstående link til at reservere romanen eller køb den – det er hurtigere, og vi har stadig nogle på lager :-)

Bibliotekerne rykker på Holger

Det er en gammel skrøne, at folk skal vente umindelige tider, før en ny roman kommer på biblioteket. Romanen Holger er mindre end en måned efter en positiv lektørudtalelse indkøbt til 36 bibliotekssystemer med ca. 200 kopier. Det er ikke svært at finde rundt i den slags nu om stunder. Man kan finde Holgers biblioteker på sitet bibliotek.dk. Bøgerne kan også bestilles og reserveres online. Noget andet er boghandlerne, som trods gode anmeldelse af bogen stadig tøver med at få romanen i deres udstillingsvinduer. Den første af alle var Brønshøj Bogcafé i København – tak for det.

Nye veje for bogbranchen og bibliotekerne

Bogbranchen har endnu ikke forstået, at den bør skabe sine egne biblioteker online. Forlaget Nugurt medier gør netop dette i det små som et forsøg. Især små forlag lider uden den rungende stilhed bag murene i de store etablertede medier, fordi de selvfølgelig ikke kan give alle nyudgivelser plads på deres sider, med mindre man kaster penge efter det gennem annoncer. Så der kommer flere nye titler og færre spalter at få markedsføring i.

Der er andre måder at styrke salget på.

Farlig kulturtrend

Der er blevet kasseret 650.000 bøger på danske biblioteker – et dramatisk antal. Den samlede bogbestand på de offentlige lånesteder er faldende, selv om indkøbet af nye bøger i 2006 var 300.000 højere end året før, skriver chefredaktør Nils Bjervig, Bogmarkedet, i en kommentar. Nogle steder skal kassationsprocenterne være 25-30 procent

publisher