Vi påtager os opgaver, som vi har lyst til at løse

  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.

Online roman forsøgt hacket

Jeg går ud fra, at det er en ære at blive (forsøgt) hacket af ivrige brugere – i hvert fald er det sket nu 13 gange for romanen Holger, som findes på h-o-l-g-e-r.dk. Det sidste forsøg kom ved midnatstide til den 31. december. Sagen er, at vi lægger indtalte tekster ud ved midnatstid hver aften, og det er disse mp3 lydfiler, som folk er ivrige for at skaffe de sidste af.

Nugurt er ved at publicere hele Holger romanen midt i et spændende forsøg, som gerne skal vise, at publikum meget gerne vil have en seriøs forsmag på fiktion. Om de så køber bogen i boghandlen bagefter, vil tiden vise. Da lydfilerne er meget populære kunne det betyde, at podcasting er slået an. Om de så køber lydbogen bagefter, vil tiden også vise. Vi tror det. Derfor har vi besluttet os for rettighedssystemet Creative Commons, der i dette tilfælde giver folk ret til at give filerne videre til andre, så længe det ikke sker kommercielt.

Alternativt online forlag i 11 år

Det er nu 11 år siden Online Originals oprettede det, som vel nok blev verdens første og mest fremsynede såkaldt alternative publiceringssystem online. Den britiske (engelsksprogede) e-boghandel publicerer originale manuskripter, som er kvalitetsgodkendt af andre forfattere. Det er et virtuel forlag med en meget usædvanlig tilgang til bogmarkedet.

Linket ovenfor giver hele historien, men her er et kort uddrag som appetitvækker:

Holger nu i boghandlen

Spændingsroman “Holger” er den 6. december (i dag) til salg i alle velassorterede boglader landet over – plus selvfølgelig online butikker. En del nysgerrige vil gerne have en forsmag på historien om kapitalfondes forsøg på at købe Danmark og den folkelige bevægelse, der opstår som modstander. Forsmagen får man på romanens webmedie H-o-l-g-e-r.dk, hvor man også kan få historien læst højt af forfatteren. Holger podcastes via sitet og iTunes.

Priskrig på Holger

Her få dage før den officielle udgivelse af romanen Holger, har et par e-boghandler besluttet at sætte prisen ned som introduktion. Bogpriser.dk følger udviklingen 36 steder, og via dette link kan man finde den bedste pris på spændingsromanen om kampen mellem kapitalfondene og kronprinsens modstandsbevægelse. Prisforskellen inkl. forsendelse mellem dyreste og billigste er lige nu næsten 100 kroner.

Romanen Holger har eget webmedie

Nugurts første spændingsroman med titlen Holger har fået sit eget website med adressen www.h-o-l-g-e-r.dk. Her offentliggør vi hele romanen som en julekalender over 100 dage. Hver eneste af de 208 scener er indtalt af forfatteren, Dan Larsen, så folk kan lytte til den spændende, royale historie med en dramatisk magtkamp om kontrollen med Danmark. Romanen bliver også podcastet i sin helhed sideløbende med at websiderne dagligt opdateres.

Lydbog.dk vil sælge ... lydbøger

Så er der et nyt tiltag i gang (den 1. december) med lydbøger. Det hedder Lydbog.dk og skulle i henhold til deres startside omfatte over 200 titler fra bl.a Gyldendal, Lindhardt og Ringhof (Aschehoug) og Modtryk til download og mere end 100 lydbogstitler som CD. Som Joachim Oschlag ganske rigigt påpeger i sin blog, så er valget af logo ikke særligt kvikt. Det ligner RSS for meget. Det har de lidt til fælles med bibliotekernes netmusik. Der er stregerne bare orange og baggrunden hvid. Men vi forstår budskabet – lydbølger der sendes ud … Så vidt en søgning på Google afslører, så forventes firmaet, der er ledet af Kim Reinhardt, også at producere lydbøger samt publicere netbøger.

Ny spændende roman

Jeg vil ikke være konge af et datterselskab. Jeg vil være konge af et frit land!

En amerikansk kapitalfond beslutter at købe Danmark. Statskuppet skal forandre landet til en nation drevet som et firma. Perspektiverne ved at have Danmark repræsenteret direkte i EU’s Ministerråd og FN’s Sikkerhedsråd af grådige, profitfikserede finansfolk er svimlende. En meget usædvanlig gruppe danskere får nys om kupplanen og starter en social modstands-bevægelse ved hjælp af internet og mobil-telefoner. Danmark hvirvles ind i et politisk-økonomisk intrigespil mellem spindoktorer og politiske opportunister. Styrkeprøven mellem milliardæren fra Wall Street og den danske folkeopstand udkæmpes i landets gader, medier, internet, Det Hvide Hus, Folketinget og kongehuset.

Statsminister Jørgen Carlsen gyste ved tanken om at skulle underskrive den populære kronprinsesses dødsdom for at komme af med Holger og vinde valget.

Amazon introducerer Kindle e-bog læser

Verdens største bogmarked introducerer nu Kindle, der er en avanceret e-boglæser. Læseren, der via trådløst net kan downloade e-bøger fra et udvalg på 88.000 titler, fungerer helt uafhængigt af ens computer. Næsten alle titler koster $9,99 – altså ca. 50 danske kroner. Og selvfølgelig kan man læse første kapitel gratis.

For at det ikke skal være løgn, kan man automatisk få andre papir-medier som nedenstående sendt til sin Kindle: The New York Times, Wall Street Journal, Washington Post, TIME, Atlantic Monthly og Forbes. INternationale aviser som Le Monde, Frankfurter Allgemeine og The Irish Times er med.

Norsk digital boghandel

Med et udvalg på 25.000 titler åbner den norske digitalbok.no med en påstand om, at de er den første af slagsen i skandinavien. Der er endnu ingen norske bøger i udvalget. I henhold til J-P skyldes initiativet konkurrencen fra især amazon.com, der er Norges største boghandel.

Vandingshul for foredrag med mere

Markedet for foredrag af forfattere fra nærmest enhver kategori er særdeles stort, og både nyklækkede arrangører og foredragsholdere kan have svært ved at overskue markedet. Mange virksomheder laver gå-hjem møder og fester for deres ansatte, og personen med ansvaret har måske ikke den store erfaring. Det søger et nyt, gratis socialt med med navnet NERVA:DK at rette op på. Her kan man stille spørgsmål … og få ordentlige svar. Undertegnede er med på mediet og har allerede fra starten af lært noget nyt. Det tegner godt :-)

Nugurt.dk RSS
publisher