Vi påtager os opgaver, som vi har lyst til at løse

  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.

Er Holger "undergrundslitteratur?"

Berlingskes anmeldelse 9. feb 08Berlingskes anmeldelse 9. feb 08Berlingske har givet romanen Holger en meget positiv anmeldelse under overskriften “Find Holger” – ikke en henvisning til en anden bog men til, at læsere skal finde frem til denne debutroman, der kommer fra “undergrunden”. Med dette antyder avisens meget anerkendte anmelder, Mette Strømstedt, at det forhold, at Nugurt er et lille forlag, gør os til “undergrund”.

Det er egentlig beklageligt, om end forståeligt, i et lille samfund med langt over 3.000 nye titler om året. Det er svært at blive synlig. Berlingske Tidende er også opmærksom på, at vi broadcaster og publicerer romanen online på www.h-o-l-g-e-r.dk. Hun henviser direkte til det og mener, at denne roman fortjener mange flere læsere end den slags (undergrunden igen) normalt får.

Podcast med romanen Holger populær

Vi podcaster romanen Holger bl.a. via iTunes, og resultatet er særdeles lovende. Spændingsromanen er steget til at være den mest populære dansksprogede podcast, men den konkurrerer med Harry Potter, New York Times og BBC om førstepladsen, når de engelsksprogede podcasts regnes med. I skrivende stund er udgivelsen nummer 5, men vi har været højere.

iTunes den 3-3-08 – liste over populære podcastsiTunes den 3-3-08 – liste over populære podcasts

Amazon satser på lydbøger

Amazon har købt Audible, som har 80.000 titler (lydbøger) i sin stald. Det passer pænt sammen med online boghandelens udvalg af over 3 millioner musikfiler.

Saxo forsøger at erstatte bredt bogudsalg

Av for en nyhed … at det store folkekære bogudsalg er aflivet. Kniven bliver ført af de store bogkæder, som vil selv, skriver Business.dk. Saxo.com direktør Jørgen Balle Olesen fastslår, at det betyder færre bøger at vælge imellem. De små forlag, som ofte så deres chance ved udsalget, er koblet af. Bestsellerne vinde rigen, som om de behøvede mere opmærksomhed.

- Kendetegnende for det gamle bogudsalg var, at en række mellemstore, knap så kendte og højt profilerede forlag med en underskov af titler, her fik mulighed for at sælge de bøger, mener han.

Kindle og det (sunde) amerikanske bogmarked

I USA diskuterer man også, om bogmarkedet er svækket og på vej i graven. Senest blev det udtalt af Apple’s Steve Jobs den anden dag, hvor han nedgjorde bogmarkedet med ord om, at over 40 procent af befolkningen kun læser en bog eller færre om året. Diskussionen drejede sig om Amazon’s succesfulde Kindle elektroniske boglæser, som der er lange ventelister til.

Hold øje med Bookinvention

Marie Søe Halkjær lover med sit nye site Bookinvention, konsulentydelser, forlaget Clockwise og blog at inspirere boghbranchen til at nå nye højder. Please. Jeg fattede stor interesse for blogindlægget om NY Times bestseller Diary of a Wimpy Kid, som ligger 100 procent tilgængelig på nettet, og som har solgt 147.000 eksemplarer i boghandlerne på 10 måneder.

Dialog med kulturminister Brian Mikkelsen

Brian MikkelsenBrian MikkelsenBrian Mikkelsen Har et nyt indlæg på sin blog på Politiken.dk om Bøger og borgere, hvor han blandt andet skriver:

- I en globaliseret verden, der bliver stadig mere kompleks, spiller bibliotekerne en ganske særlig rolle som forvaltere og formidlere af vores litterære kulturarv.

- Samtidig betragter jeg også biblioteket som et centralt hus i opbygningen af vores demokrati. Bibliotekerne skal sikre alle borgere lige mulighed for adgang til viden og læring.

Jeg har forsøgt at svare, men Politikens blogsystem fungerer ikke i dag, så her er mit svar til Brian Miklelsen:

Nye veje for bogbranchen og bibliotekerne

Bogbranchen har endnu ikke forstået, at den bør skabe sine egne biblioteker online. Forlaget Nugurt medier gør netop dette i det små som et forsøg. Især små forlag lider uden den rungende stilhed bag murene i de store etablertede medier, fordi de selvfølgelig ikke kan give alle nyudgivelser plads på deres sider, med mindre man kaster penge efter det gennem annoncer. Så der kommer flere nye titler og færre spalter at få markedsføring i.

Der er andre måder at styrke salget på.

Bestil bøger til levering i butik

De fleste kunder i en boghandel kommer efter noget bestemt og butikken fører langt fra alle bøger – kun bestsellere kan man være sikker på at finde. Når nu 90 procent af alle handler foregår på den måde, er det fantastisk at vide, at man hurtigt kan bestille en roman (som Holger) og få den leveret i sin lokale boghandel uden ekstra omkostninger. Den fikse smutvej og online tidsparer (sparer forsendelse via online shops) hedder BogGuide. Det er let og effektivt.

Enorm koncentration i bogbranchen

To hundrede danske boghandlere hører i virkeligheden til det samme firma ved navn Indeks Retail A/S. Alle disse butikker kendes under kædenavnene Bog & idé, Bøger og papir, BOGhandleren og i øvrigt GAD, som blev købt i 2007. Kæderne har til sammen en detailomsætning på ca. 1.5 milliarder og tæller næsten 1000 medarbejdere.

Nugurt.dk RSS