Vi påtager os opgaver, som vi har lyst til at løse

  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.
  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.

Verdens største boghandel (igen)

Den danske bogbranche har (pludselig?) opdaget, at Google i USA har lavet en megastor aftale med forlæggere og rettighedshavere om at kommercialisere bøger, der er udsolgt – vel at mærke også nye titler, skriver Politiken formentlig med afsæt i nyheden i tidskriftet Bogmarkedet. Den blev omtalt her på siden som nyhed sidste år. Interessant nok aner ingen, om danske bøger er med i puljen.

iTunes følsomt site

alle podcastsalle podcastsarts podcastsarts podcastsarts/literature podcastsarts/literature podcasts

Viljen til magten mødt med rabat

Er det uretfærdigt at introducere en ny roman en søndag, selv om det så er kvindernes internationale kampdag? Men hvis nu drivkraften bag historien er en særdeles selvstændig kvinde, som ingen kan stoppe. Hendes karrieremål er intet mindre end at overtage Danmark. Det er ikke en overdrivelse at påstår, at hun begærer Danmark.

Nuvel, gjort er gjort, og boghandlerne kan jo komme med deres bestillinger mandag og fremover. Net-handlerne sover ikke. Deres maskineri har allerede knaldet rabatter på “Viljen til magten” i et forsøg på at hente omsætning på den første bølge af salg. Well, tiden vil vise, om det bliver et skvulp eller en tsunami. Jeg stemmer på det sidste :-)

“Viljen til magten” sælges for 249 kroner inkl. moms, så de forskellige e-boghandlere flotter sig allerede.

iTunes hylder vor podcast

Da vi den 4. marts gik ind i iTunes for at se på forholdene, opdagede vi til vor store glæde, at vi allerede efter få dage med scener fra den nye roman Viljen til magten var skudt til vejrs i den toneangivende internationale iTunes service, der følger litterære podcasts. Vores podcast var nummer et og featured som nummer to blandt dem, som iTunes fremhæver særligt.

Vi ligger nu foran vores konkurrenter New York Times Book Reviews, andre tunge drenge og piger og ikke mindst Harry Potter. Med en stribe nye podcasts (over 100) på vej, håber vi at kunne fastholde placeringen. Disse podcasts gør romanerne synlige under Creative Commons – samtidig med at de kommer til salg som almindelige lydbøger i højere lydkvalitet på alle kommercielle kanaler og vor egen hjemmeside.

Magten og magt er forskelligt

“Viljen til magt” er som begreb forbundet med filosoffen Friedrich Nietzsche. Udtrykket “Viljen til magten” er nu forbundet med den nye roman om Holger. Når man googler de to udtryk lander Nietzsche og Larsen på samme resultatside og i den rette rækkefølge. Tænk at søgetjenesten kan være SÅ nøjagtig.

De første har allerede spurgt mig, hvorfor netop titlen “Viljen til magtEN”. Svaret er, at romanen og dens konflikter handler om magtkamp, magtspil og magtudøvelse … for ikke at tale om magtliderlighed. Når politikere, spindoktorer og erhvervsfolk går efter magten er det bevidst. Og det handler romanen om.

Katalog for krimimesse 2009

Kataloget for Krimimessen i Horsens 2009 er på gaden og Nugurt annoncerer (naturligvis) for den nye roman “Viljen til magten” i det. Galleriet af kändiser, der dukker op i løbet af den 28. og 29. marts er imponerende – og det ikke bare fordi vi selv er med. Annoncen medførte en mindre web storm på både Nugurt og bogens hjemmeside.

Den nye roman er en selvstændig fortsættelse af Holger, og den beskæftiger sig med de politiske komplikationer ved at kronprinsen stiller op til folketingsvalg. Den nye bog er spændende og holdt i det samme tonefald, som flere (bl.a. professionelle anmeldere) har kaldt satirisk. I denne bog bliver dronningen rodet ind i intrigerne, hvilket slet ikke passer Hendes Majestæt.

Nu på LYTenBOG.dk

Så er romanen Holger ude på det strålende lydbogssite LYTenBOG.dk, så hvermand og -kvinde kan downloade de 12:35 timers spænding. Det glæder os at indlede det nye samarbejde, der er formidlet teknisk via DiGiDi. Fordelen ved DiGiDi er, at det er en form for selv-publisering via et non-profit system. Nugurt ser frem til mere godt samarbejde.

Vi ses på Krimimessen 2009

Så er programmet for Krimimessen 2009 færdigt, og Nugurt vil selvfølgelig være der igen med en stand … og skulle nogen kikke hævngerrigt i programmet vil der dukke dette punkt op for Scene 1 på åbningsdagen lørdag den 28. marts:

12.55 Dan Larsen i samtale med Walther Knudsen om “Viljen til magten”.

Yes, en ny roman fra Nugurt medier er på vej … og den handler om Holger og alle de andre interessante personager fra den første bog. “Viljen til magten” er en uafhængig fortsættelse af Holger.

Verdens største online boghandel

Amazon bliver nu overhalet af (selvfølgelig) Google, der med en ny aftale med den amerikanske forlæggerforening bliver i stand til at publicere og opkræve betaling for bøger, der er udgået fra forlaget (altså på papyrus). Den skelsættende aftale kan være med til at forhindre, at bogbranchen ramler ind i de samme årelange kaotiske tilstande som musikindustrien.

Gadelitteratur ind på de bonede gulve

Voldelige, perfide og sexfikserede bøger med udgangspunkt i livet i slumkvarterer blandt kriminelle og narkomaner er trængt ind i bibliotekerne i amerikanske storbyer som New York City og Philadelphia. Lige som hip-hop opstod i New Yorks baggårde kommer nu en litterær genre – også ilde set indtil den den kunne give den etablerede bogbranche profit.

Forfatterne er vokset op under svære forhold, og som skriver fiktion ud af deres brutale virkelighed. Bøgerne er en knaldende succes, skriver The New York Times og påpeger, at bibliotekerne pludselig møder et helt nyt publikum.

Nugurt.dk RSS