Magten og magt er forskelligt

  • : preg_replace(): The /e modifier is deprecated, use preg_replace_callback instead in /home/chrlar/Websites/nugurt.dk/includes/unicode.inc on line 311.

“Viljen til magt” er som begreb forbundet med filosoffen Friedrich Nietzsche. Udtrykket “Viljen til magten” er nu forbundet med den nye roman om Holger. Når man googler de to udtryk lander Nietzsche og Larsen på samme resultatside og i den rette rækkefølge. Tænk at søgetjenesten kan være SÅ nøjagtig.

De første har allerede spurgt mig, hvorfor netop titlen “Viljen til magtEN”. Svaret er, at romanen og dens konflikter handler om magtkamp, magtspil og magtudøvelse … for ikke at tale om magtliderlighed. Når politikere, spindoktorer og erhvervsfolk går efter magten er det bevidst. Og det handler romanen om.

Her bør det nævnes, at den store filosof Friedrich Nietzsche uretmæssigt er blevet tæt identificeret med nationalsocialisme og fascisme. Den sande historie er, at Nietzsche de sidste 10 år af sit liv var en gal mand. Hans intrigante søster stod bag værket “Viljen til magt”, som blev en bibel for Hitlers tyskland og Mussolinis Italien.

Nietzsche var ikke anti-semit og stod absolut ikke for de såkaldt “tyske værdier”. Den gribende historie om Nietzsche og hans enormt indflydelesrige tanker er beskrevet af den danske superfilosof Peter Thielst i bogen “Jeg er ikke noget menneske – jeg er dynamit” (Gyldendal 1997).